Endnu en ESG-rapport – og hvad så?
Årsskiftet 2025 er her, og om lidt drukner vi i ESG-rapporter. De vælter ud på bordene, nettet og i pressen. Rapporter, der har kørt ESG-ansvarlige i sænk og sendt ERP-leverandører, revisorer og rådgivere hjem med et smil.
De fleste af dem? Uigennemtrængelige og meningsløse for alle andre end dem, der selv har skrevet dem.
For hvad handler det egentlig om? Har du bladret igennem? Nogle imponerer, de fleste er ren sovemedicin, og nogle burde aldrig have set dagens lys.
Men guldklumperne er der. Under alle de tal og skemaer gemmer sig noget, der faktisk betyder noget.
Det viser sig, at virksomhederne faktisk er ret gode til at tage sig af mennesker. De tænker på hinanden, bygger relationer, tager kolleger med på råd og knokler for at skabe arbejdspladser, hvor det rent faktisk er fedt at være.
Og ja, her i Danmark har vi længe taget klimaet alvorligt. Vi sorterer affald, skifter biler ud med elbiler og optimerer på strømforbrug og brændstof. Ikke kun fordi vi skal – men fordi det giver mening. Og så hjælper det på bundlinjen.
Men hvad så med det vigtigste? Hvem er I egentlig? Hvor vil I hen? Hvad vil I opnå? Det er dér, ESG virkelig kan noget – hvis I griber det rigtigt an.
Tid til at vågne op
Hvis jeres ESG-rapport bare er endnu en pdf til hylden, spilder I både tid og muligheder. ESG handler om at vise verden – kunder, medarbejdere og partnere – hvad I står for, og hvorfor I er relevante.
Det kræver, at I oversætter rapporten til noget, der giver mening. Noget, der inspirerer medarbejderne til at tage ansvar og motiverer kunderne til at vælge jer. Noget, der viser, at I har forstået opgaven – og er klar til at løse den.
Lad os gøre rapporten levende. Ikke ved at polere virkeligheden – men ved at fortælle den, som den er. Ærlig, direkte og meningsfuldt.
Tænk, hvis jeres ESG-rapport blev til et værktøj, der faktisk rykkede noget – for jeres kunder, for jeres opgaver, og for jeres position i markedet.
Det vil vi gerne hjælpe dig med.
Du siger bare til…
Det kan du få hjælp til
- Design og identitet
- Magasiner
- Rapporter- og nøgletalsinformation
- Koncept og kampagner
- Content marketing
- Digital markedsføring
- Film, motion og forførelse




Skal vi lave noget sammen? Kontakt os på 7584 1200 eller send en mail til [email protected]. Vi ser frem til at høre fra dig!